Skrivemaskinen

|
I juni 2014 fik Lokalhistorisk Arkiv indleveret en legetøjs-
skrivemaskine af Lisbeth Schou, Slotsallé 12, Augustenborg.
Her er historien bag skrivemaskinen.
Legetøjsskrivemaskine, mærket Junior Model har tilhørt Lisbeth
Schou, Slotsalle 12, 6440 Augustenborg, som har fået den efter
sin mormors død.
Skrivemaskinen er sandsynligvis indkøbt i London ca. 1920 af Ove
Viborg-Larsen, bror til mormoderen.
Ove Viborg-Larsen, f. i Kbh. 1896, blev som meget ung ansat i
Store Nordiske Telegrafselskab, i under den russiske revolution,
hvor han var 21-22 år, arbejdede han i St.
Petersborg, giftede sig med en russisk kvinde, Irina, men blev
forflyttet til London, hvor han var et ukendt antal år.
I 1919 sender han en sølvservietring til sin niece fra London
(min mor). Skrivemaskinen har han så købt til min mor og hendes
efterhånden 2 søstre. Han vender tilbage til Danmark en gang i
30-erne og nedsætter sig som grossist i reklameartikler på Amager.
Irina dør i 1947, hvorefter han for alvor forsøger at få sin
svigerinde, Lucie, der fortsat bor i Leningrad og med nød og
næppe har klaret sig igennem 2. Verdenskrig, til at komme til
Danmark.
Efter H. C. Hansens besøg hos Krustjov og efterfølgende frigivelse
af personer med tilknytning til Danmark, kommer Lucie i 1956 til
Danmark med sin 11-årige datter, hvorefter hun og Ove Viborg-Larsen
gifter sig. Bor fortsat i Dalsvinget på Amager.
I forbindelse med forsøgene på at komme til Danmark møder Lucie
lægen Olite, der bliver gift med Alexander Thomsen, praktiserende
læge i Sønderborg, bosat i Augustenborg, hvorfor Lucie
og Ove senere besøger Augustenborg en del gange.
Lisbeth Schou,
Augustenborg, 4.juni 2014
|
|
Egnsmuseets historie
Forhistorien
Tanken om at oprette et hjemstavnsmuseum - et egnsmuseum - i
Augustenborg er ikke ny.
Allerede under besættelsen i 1940-45 forsøgte Hans Lind,
Augustenborg Lokalhistoriske Arkiv´s medstifter og mangeårige
formand, i samarbejde med ”Det Unge Grænseværn” at oprette et
lokalt museum i byens forsamlingshus, Augustenborghus på
Østergade.
Men det lykkedes ikke at fåsat noget i gang; årsag(er) ukendt.
Den 1. oktober 1971 blev der stiftet en forening, som fik
navnet:
Augustenborg Lokalhistoriske Forening
2 år senere fik foreningen tilladelse til at benytte et lokale
i Turistforeningen´s ejendom Storegade 28. Lokalet blev brugt
til opbevaring af museumsgenstande og til at arrangere skif-
tende udstillinger.
I 1976 blev aftalen med Turistforeningen opsagt. I stedet fik
foreningen af kommunen anvist et par lokaler på Slotsallé 10,
den nuværende arkivbygning. I 1978 blev foreningen nedlagt
og en ny dannet under navnet:
Lokalhistorisk Arkiv for Augustenborg og Omegn
Altså et arkiv – ikke et museum. Alligevel blev der plads til
indleverede genstande fra den nu nedlagte forening. Mange ting
er kommet til siden hen.Lokalhistorisk Arkiv modtog i 1983
en del møbler efter rentier Jørgen Smidemand´s dødsbo. Man
besluttede at indrette 2 rum som henholdsvis køkken og stue/
soveværelse. De skulle se ud omtrent som de gjorde i
begyndelsen af forrige århundrede.
Gennem årene har lokalarkivet modtaget mange museumsgenstande,
som blev placeret rundt om i de til rådighed værende lokaler,
hvor der nu lige var plads.I 2005 fik arkivet råderet over hele
bygningen. Tanken om at indrette et selvstændigt museum til
alle de indleverede genstande meldte sig. Da arkivet i 2003 fik
foræret et komplet sadelmagerværksted efter sadelmager Chris-
tian Thomsen fra Almsted, måtte der ske noget. I lokalarkivets
baghave stod en bygning, som oprindelig blev brugt til opbeva-
ring af brændsel, vask og tørring af tøj, toiletter m.m. af de
personer, som boede i lejlighederne i arkivbygningen.
Den tidligere Augustenborg Kommune gav tilladelse til, at
arkivet kunne benytte hele bygningen til at indrette et kommende
museum.Sammen med kommunen og en række eksperter deltog
arkivet i en række møder, hvor man drøftede mulig-hederne for
at oprette et museum under een eller anden form. Møderækken
afsluttedes d. 3. nov. 2003 med en studietur til Egnsmuseet og
Kliplev, for der at hente inspiration.Efter studieturen blev
aftalen, at arkivet skulle få udarbejdet et prisoverslag på at
få gjort bygningen klar til brug. Den var i mange år ikke blevet
vedligeholdt, så bygningens tilstand var det også nødvendigt at
få vurderet.
Prisoverslaget blev udar-bejdet af en pensioneret bygmester. Det
kom til at lyde på 750.000,- kr. uden moms; et beløb Augustenborg
Kommune ikke kunne hjælpe os med.
Sagen blev henlagt og først genoptaget i april 2006.I de mellem-
|
liggende år samlede vi mod til selv at påtage os arbejdet med
bygningen.
Planerne blev reduceret til et mere beskedent projekt, og
med en startkapital på 15.000,- kr. fra kommunen til køb
af brædder til en ny etageadskillelse, gik vi i gang.
Kommunen hjalp med at fjerne det gamle og nedslidte gulv,
og køre det bort. Ved samme lejlighed blev taget under-
strøget. Det nye loftsgulv blev lagt, et par skillvægge
blev fjernet og nye muret op. Der blev kalket og malet.
Danfoss og Sydbank ydede uvurderlig sponsorstøtte, så
finansieringen af f. eks. indlæggelse af elektricitet var
på plads. Lokale håndværkere forærede os cement og mørtel.
I 2007 dukkede en mand op ud af den blå luft: Johannes
Jørgensen. En handlekraftig mand, der viste tanken om et
lokalt museum stor interesse. Johannes skaffede kraftige
planker, som blev sat op på væggene som hylder på begge
etager. En aftale med et savværk om at save flere planker
løb noget af sporet, og forsinkede arbejdet i flere må
-neder. Det slog dog ikke Johannes ud.Stigen til 1. sal
blev skiftet ud med en kraftig og solid trappe. Hylderne
blev fyldt op med genstande – både fra Johannes´ tidligere
private museum og fra lokale beboere.
I 2008 blev der indlagt kraft, og året efter installeres
strøm og belysning blev monteret.
I denne periode blev vi mødt med stor velvilje fra mange
forretninger i Augustenborg og omegn i form af kontanter
(sponsorstøtte). Adolph Clausen udførte et flot fræsearbejde
ved i en planke at skrive ”EGNSMUSEUM”. Skiltet hænges på
muren ud til haven, som det ses på fotoet øverst på siden.
Som noget af det sidste blev haven omkring bygningen gjort
i stand af et par af vores egne folk og kommunens (nu Sønder-
borg storkommune) anlægsfolk i fællesskab.
Fra museumsindvielsen i 2009
|